U.S. English  G.B. English  Français  Italiano  Español  Português  Deutsch  Svensk  Norsk  Dansk

HVORDAN FINDER MOMONDO BILLIGE FLYBILLETTER?

Momondo er en slags Google for flybilletter, der nemt og hurtigt viser dig vejen til de bedste priser. Vi søger på tværs af rejsewebsites og giver dig på få sekunder en oversigt over de billigste billetter, vi kan finde.

Ingen anden flybilletsøgemaskine i verden søger så mange rejsewebsites som Momondo, og vores netværk udvides konstant.

SØGER HUNDREDVIS AF REJSESITES PÅ FÅ SEKUNDER

Momondo tilhører en ny og avanceret klasse af søgeværktøjer, der er i stand til at kombinere og lave meget komplekse søgninger på tværs af hundredvis af websites og returnere relevant information. Vores målsætning er at skabe mere gennemsigtighed på rejsemarkedet til glæde for forbrugerne. En enkelt søgning på Momondo går ud til over 450 rejsewebsites, som du ellers skulle have besøgt en efter en. Vi søger de velkendte nationale luftfartselskaber, online rejsebureauer, billetdatabaser, og som de eneste søger vi alle lavprisflyselskaber i Europa.

Vi er ikke et rejsebureau, og vi sælger ikke flybilletter. Vi udfører blot en søgning på dine vegne og linker dig til den udbyder, du vil købe billetten af. Det kan næsten ikke gøres hurtigere og nemmere, og så er det gratis at bruge os. Der er altså ingen ekstra omkostninger eller gebyrer, når du linker fra Momondo.com til udbyderens hjemmeside og køber din flybillet.

BOOK ET HOTEL

Momondo hjælper dig også med at finde hoteller til en god pris. Vi har udviklet en hotelsøgemaskine, der fungerer ud fra samme princip som vores flybilletsøgemaskine.
Hotelsøgemaskinen søger mere end 100.000 unikke hoteller inden for forskellige kategorier. Den giver dig en oversigt med værelsespriserne og linker dig videre til udbyderen. Udover at sammenligne hotelpriser kan man i hotelsøgningsfunktionen klikke på det enkelte hotel og se dets præcise placering på et kort.

FIND OG DEL INSPIRATION

Momondo er mere end en avanceret fly- og hotelsøgemaskine. Det er også et sted, hvor du kan hente inspiration til din næste rejse.
På hjemmesiden finder du city-guides til forskellige storbyer, hvor du kan læse om de bedste og sjoveste kvarterer, butikker, restauranter, natklubber, hoteller og største seværdigheder i byerne. Derudover poster vi løbende artikler, der omhandler mode, kunst, restauranter, arkitektur, storbyliv, rejser etc. Vi udvider konstant vores netværk af skribenter for at sikre, at vi altid er på forkant med, hvad der sker, og hvor det sker. Vores ambition er være et rejsesite med attitude, hvor du altid kan finde og dele nyttige rejseoplevelser. 

PENGESPØRGSMÅLET

Trods alle vores gode intentioner, skal vi tjene penge på én eller anden måde.
Vi tjener penge på reklamer og sponsorede links.

OM OS

Momondo.com er et dansk initiativ lavet af erfarne rejsebranchefolk og en flok dygtige programmører med en fælles interesse for ny teknologi og rejser. Hjemmesiden gik i luften den 1. september 2006 og er under konstant udvikling. Vi ændrer løbende layoutet, raffinerer søgefunktionerne og tilføjer nye funktioner. Vi stræber efter at være de bedste, og det er drivkraften bag Momondo. 

KONTAKT

Momondo ApS
Amagertorv 19
DK-1160 København K
Danmark

Telefon: (+45) 33378080

(Husk: Vi er ikke et rejsebureau, og vi sælger ikke flybilletter. Så har du spørgsmål vedrørende en bestilling, skal du henvende dig direkte til rejsebureauet eller luftfartselskabet).

Email: info@momondo.com

Kontaktpersoner:
Thorvald Stigsen, Stifter og Adm. Direktør
Jens Willumsen, Formand for bestyrelsen
Martin Lumbye, Partner - ml@momondo.com

Firma registrering:
Danmark, CVR 29852111